Søg
0

Handelselev til XL-BYG Øbro Træ | Østerbro

Til en professionel uddannelse i den sidste såkaldte ’baggårdstømmerhandel’ som fra sin begyndelse og frem til 1970 var et almindeligt syn i det københavnske handelsliv.

Baggården emmer af nostalgi og dén her helt specielle duft af kvalitetstræ.

ER DET DIG? – Der har gå-på-mod og et medfødt salgsgen – så er du måske vores nye elev i forretningen.

Vi søger en handelselev, der vil lære at sælge til private og professionelle kunder. Du bliver udlært inden for B2B salg og med speciale i træ og byggematerialer. Men vi kan love, at du får kendskab til meget mere som maling, belysning og øvrige løsninger til lejlighed, hus og have.

Du lærer alt om salg til håndværkere, udarbejde tilbud, beregne priser, opfølgning på tilbud, forhandlingsteknik samtidig med nødvendig produktviden.

Du skal ikke vide noget om vores produkter, det lærer du gennem uddannelsen. Men du skal have lysten til salg, kundekontakt samt talent for en god handel. Vi kan garantere, at du får udfordringer og ansvar i det tempo, du er klar til det.

Desuden kommer til at samarbejde tæt med vores 2 andre forretning i Nordhavn og Greve;

Du går på skolehold sammen med de øvrige XL-BYG elever. På skolen lærer du om salg, markedsføring, indkøb, logistik, økonomi, samt får produktkendskab inden for træ og byggematerialer.

Du inviteres med på den årlige elevdag, kommer på studietur til udlandet, kan tage akademifag på 10 ECTS og meget mere. Læs mere på elev.xl-byg.dk.

Hvis du vil vide mere om vores nuværende elevers hverdag så følg dem på XL-BYG ELEV.

Er det noget for dig? Så send din ansøgning og CV via linket inden den 28. juli 2019.

ANSØG HER 

Uddannelsesaftalen forventes at starte august/september 2019. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Jesper Plugge på tlf.: 3916 2000

Arbejdssted: XL-BYG Øbro Træ, Randersgade 23-27, 2100 København Ø

ØBRO TRÆ A/S har rødder helt tilbage til 1940 og vi værner stadig om de værdier og ikke mindst traditioner, der ligger til grund for den virksomhed vi er i dag. Tradition for at levere høj kvalitet. Tradition for et højt fagligt niveau inden for træ, byggematerialer, værktøj, beslag og arbejdsbeklædning. Tradition for kompetent kundebetjening, som vi har gjort det i generationer.

Med butikker i Greve Main, Nordhavnen og på Østerbro har virksomheden en indkøbskraft og et logistiksystem som gør, at vi kan konkurrere på træ, byggematerialer, værktøj, beslag og arbejdsbeklædning overalt på Sjælland og øerne.


Ansøgningsfrist:
28.07.2019
Kontaktperson:
Jesper Plugge
Område:
Hovedstadsområdet
Kontaktperson tlf:
39162000